onsdag den 31. oktober 2012

Vær positiv

Hey venner!
Jeg var til skole//hjem samtale igår. Det er manges mareridt. Sidde til en samtale med forældre og lærere... Men der kommer da også positive ting ud af det!
Jeg fik noget at vide igår, der gjorde mig glad og stolt!
Mine lærer sagde jeg bidrager meget til det sociale, det har jeg faktisk aldrig fået at vide før nu.
Så kan andre jo godt tænke at der kommer et "meeeeen", men i det her tilfælde kommer der ikke så meget som ét. Jeg er god i klassen. God til det faglige.
Så kan i jo godt tænke om det her er ren "blær" jeg er ved at fyre af. Men nej!
Jeg er så stolt over jeg kan bidrage med en positiv stemning til min klasse. Jeg er glad for den ros og anerkendelse jeg får.
Jeg er glad for det jeg har og det jeg får.
Faktisk når jeg tænker over det, der var et men.
Jeg er aaalt for kontrolleret. For perfektionistisk. Mine lærer sagde jeg meget gerne måtte være lidt mere "grim" og kaste mig ud i noget helt nyt.
Det har jeg også tænkt mig, men det skræmmer mig nu lidt. Jeg vil gerne have folk har et godt indtryk af mig, det betyder meget for mig.
Ja jeg er perfektionist. Jeg vil se perfekt ud, lave perfekte lektier, lave en perfekt kunst...
Jeg skal nok se at hoppe ud i noget hvor jeg ikke kan finde op og ned.
Længe har jeg drømt om at jeg vil synge for hele min skole, lige siden 0. klasse. Jeg drømte det igen i nat. Men der er så meget at være bange for. Jeg er bange for at fejle, at løbe væk der fra i panik...
Jeg elsker bare at udfordre mig selv og vil så gerne nå til mit mål: at synge for hele min skole.
Men der er lang vej der til. Jeg ved jeg får brug for hjælp.

Vi har alle mål i livet, vi skal tage et trin ad gangen og til sidst vil vi kunne opnå vores mål.

Sarah

Facerape...

Hej alle sammen!
Er der noget jeg hader i denne verden må det være facerape. Når du går fra din computer i ét split sekund og det næste der står på facebook er at du er cutter, har en tatovering, er blevet voldtaget eller overvejer selvmord. STOP MED DET!
Mange af de emner der kommer op i facerape er ofte alvorlige sager. Der er folk der overvejer at tage sit liv, der er folk der cutter i sig selv... det er sgu ikke for sjov de gør det!
Jeg har det sådan at selvfølgelig må man gerne lave lidt sjov, men så ikke om alvorlige emner!
Skriv noget fjollet, barnligt... noget der rent faktisk er sjov!
I aner jo ikke hvor mange i sårer derude ved at skrive sådan noget. Det kan endda være i sårer den i faceraper... det kan være det faktisk er sandt eller tæt på sandheden. Så please, drop det at gøre andre kede af det med onde jokes.
Kan vi ikke bare synes det er sjovt nok at skrive: "Hej, jeg elsker min barbiedukke jeg har beholdt siden jeg var fem." eller "Min yndlingsfarve er pink".
Det behøver jo ikke at være brutalt!
Jeg siger ikke at det her er det rigtige... men næste gang så overvej hvordan andre har det med at se sådan noget skrevet på facebook. Nogle af os har måske oplevet det i joker om, eller kender en der har oplevet det... og ved hvor alvorligt det rent faktisk er!
PAS PÅ HINANDEN <3
Sarah

tirsdag den 30. oktober 2012

Kunst handler om mere end du tror

Hej alle sammen!
Jeg går på en kunstlinje på min dejlige skole. Jeg er vild med det vi lærer af undervisningen.
Men mange tror at man skal være god for at kunne gå på vores linje.
Det her handler ikke bare om min linje, det her handler om kunst.

Der findes ikke dårlig kunst, synes jeg selv. Der er meget kunst kan fortælle. Og det handler ikke om at være god til at tegne, male eller noget i den stil. Det handler om følelser! Kunst kan give os følelser som intet andet. Kunst kan sige så meget mere end hvad du umiddelbart siger!

Glæde
Kunst kan give glæde. Der kan være glade farver. Stærke farver, der er farverige... Kunst behøver ikke at være et maleri af en smuk kvinde der smiler. Du kan få folk til at føle glæden gennem penselstrøjene og farverne! Du kan skabe skønhed uden at være god til det.

Sorg
Du kan fortælle en sørgelig historie gennem farver... Mørke, kolde farver, kontrast. Du kan fortælle en hård historie gennem penselstrøj, hårde og korte som lange og bløde... Du kan få folk til at græde når de ser dit maleri.

Vrede
Vrede handler jo lidt om magt, så stærke farver, mørke men med styrke der siger jeg vil kæmpe! Rød! Sort! Kraft! Saft! Magt!

Du kan skabe de flotteste kunstværker uden de er smukke. Det handler om at få dine følelser ud på et lærred, åbne op... Give udtryk gennem farve, lys/mørke, kontrast.

DU KAN VÆRE DEN BEDSTE KUNSTNER HVIS DU KAN UDTRYKKE DINE FØLELSER GENNEM ET MALERI OG RØRE ANDRE MED DET.

Knus

Sarah

Du kan hvad du vil!

Skuffelse

Hej alle sammen!
Vi kender det alle... skuffelse...
Der er mange ting man kan være skuffet over.
Man bliver ofte skuffet hvis der er en person der har lovet dig noget, men ikke gør det. Man kan blive skuffet hvis man troede man kendte person... kunne stole på personen. Men du bliver svigtet.
Livet er fuld af skuffelser, det er bare med at komme op igen og være glad igen.
I dag blev jeg såret. Jeg troede personen var anderledes, men det viste sig at personen var ligesom alle andre. Jeg havde troet, jeg havde håbet, men jeg blev efterladt.
Kender i det hvor man forventede mere? og man havde fået at vide der ville være mere? men det slutter pludseligt.
Sådan har jeg det i dag. Ikke nok med det har jeg det ikke særlig godt.
Jeg er glad for der hvor jeg er, jeg er glad for mine venner. Men jeg har stadig ting der plager mig, og ekstra meget lige nu.
Jeg ved det er depri at skrive det her... Men jeg vil sige til jer alle:
HUSK SELVOM DER ER SKYGGER, ER DET STADIG LYS!

Jeg holder af jer!
Sarah

lørdag den 27. oktober 2012


Kærlighed

Kærlighed er noget af det stærkeste der eksisterer på jorden. Kærlighed har stor betydning. Det betyder meget at være og føle sig elsket! Jeg er selv en stor romantiker. Jeg drømmer altid om kærlighed, ligesom den kærlighed man ser i filmene.
Nogle gange har jeg været ved at give op på kærlighed. Jeg har ikke ville tro på denne her urealistiske følelse, at den nogensinde vil ske for mig.
Det er ofte dér hvor du mindst venter at blive forelsket, at du bliver forelsket.
Kærligheden kommer altid der hvor du mindst tror det, der hvor du tænker at nu er dit forhold til kærligheden slut. Du vil aldrig finde kærligheden igen.
Men sådan behøver det ikke at være!

Jeg kigger nogle gange ud mod horisonten og drømmer om at der kommer den helt rette gående mod mig. Han er umiddelbart ikke min type, men han vil kæmpe for mig til det sidste... Sådan er det bare ikke i virkeligheden.
I virkeligheden står du med ryggen til ham der kommer gående, din ægte kærlighed. Du ved det ikke før at du som i et elektrisk stød, mister luften, dit hjerte banker i en underlig hastighed og du har det som om du er ved at falde om. Kærligheden er der når du ellers lige troede du var kommet af med den.

Vi kan ikke styre kærlighed, vi kan ikke forlange noget af den.
Kærlighed er en stor glæde. Men ligesom den kan være en stor glæde, kan den være den største sorg. Du kan blive trist, græde. Miste den du elskede.

Nogle gange HADER jeg kærlighed. Det medbringer så mange følelser, som føles som et angreb.
Men efter alt, kan ingen leve uden kærlighed.
Her taler jeg om kærlighed til sin familie, venner og kærester... Men ikke mindst kærligheden fra DEM til DIG!

Hver dag tænker jeg over kærlighed, hvor ville man nogle gange ønske man kunne leve uden, men alligvel er det noget så unikt. Det skal for altid blive i mit hjerte.




Jeg vil sende kærlighed ud til jer alle! Lille, ung, voksen eller ældre...
Jeg ønsker jer et godt liv, fuld af kærlighed.

Husk, at for at modtage kærlighed skal du også give kærlighed.


xoxo,

Sarah